Sommerferien skulle tilbringes i Ilulissat (Jakobshavn) kendt for sin meget produktive isbræ og meget flotte isbjerge. Vi skulle bo hos Kristian og familie og sammen nyde 12 dage med lidt sejlads i deres båd, se på isbjerge og vandre nogle ture.
Og så var der selvfølgelig det med fiskeriet!
Generelt bliver fiskene mindre og færre jo længere man kommer nordpå. Torskebestanden deroppe er betydelig mindre i forhold til Sisimiut's og havkattene sjældne. De fleste ørredelve er fredede på grund af overfiskning - så hvad er der at komme efter? Jo, hellefisk.
Lige uden for byen ligger Diskosbugten der er utrolig produktiv hvad angår hellefisk. Hver uge landes 15-20 tons, de fleste fanget på langline. Snitvægten på fiskene er omkring 5kg. Så med en stang burde det være så let som at tage slik fra små børn at fange sådan en flad én.
Der er dog lige det med dybden.
5min's sejlads fra byen er der flere hundrede meter dybt og fiskeriet foregår på ca. 250m og udefter. De fleste vil nok opgive på forhånd , men for et ægte TBF-medlem er det kun en ekstra udfordring!
Først skulle vi dog lige prøve med en langline. Man tager ca. 200 meter 3 mm snor og fæstner med ca. 2 meters afstand en knap 1 meter lang tjavs hvor der er bundet en 6/0 krog i enden. Med 100 kroge har man selve linen. Den binder man fast til en snor af sværere kaliber der skal kunne nå fra bunden og op. I hver ende af langlinen havde vi fæstnet en sten. De professionelle bruger en plade (en "glider") til at få linen strakt ud. Krogene agnede vi hjemmefra med halve amasetter. Selve linen havde vi nydeligt arrangeret i en stor balje, så vi sejlede bare ud - plopsede stenen i vandet og tøffede stille af sted mens de 100 kroge i god ro og orden forsvandt ned i dybet.
"2 timer" havde en fanger sagt, skulle linen ligge. Så der blev tid til lidt fiskeri med stang. Uheldigvis havde Cedde ikke fået installeret sit ekkolod, så om vi lå på 100 eller 500 meter vand måtte tiden vise. Vi nåede at prøve 3 steder og efter den tid det tog for et 500 gr's blylod at komme til bunden var det ene sted omkring 300 meter dybt. Selv med spunden line begynder det at være svært at mærke fisk. Og tager det lang tid for loddet at komme ned var det endnu længere tid om at komme op. Cedde fik slet ikke fisket da han ikke havde så meget line på hjulet, så summa summarum gik de 2 timer med lidt sejlads, montering af stænger og så ellers vente på at tacklet skulle komme ned eller pådrage sig en tennisalbue ved opspoling.
Så var det tid til at hive langlinen ind. Først bøjen ind og så ellers begynde at hive 200 meter line ind. I starten går det meget let men efterhånden bliver den sværere og sværere - fisk måtte der være på, men hvor mange. Efter en rum tid dukker selve langlinen op og pludselig kan vi nede i vandet se konturerne af 3 - 4 pæne hellefisk der har fundet sammen i en slags "Get together". Vi får dem med lidt besvær bøvlet op i båden og ned i baljen. En skal nu hive ind, den anden afkroge fiskene.
Slutresultatet bliver en balje med hellefisk og ved siden af en langline der mest af alt ligner en gordisk knude. Det viser sig at hellefiskene, når de har kroget sig selv på bunden, ikke ligger stille og afventer deres videre skæbne. I deres forsøg på at komme fri får de hele linen kludret sammen i en stor pærevælling
Hjemkommet starter Cedde med at filetere og jeg med at løse langlinen. Efter en time er Cedde færdig mens jeg har fået 2 kroge fri (og dermed mangler 98). Enden på det hele bliver at vi kapper tjavserne og binder det hele på ny.
Søndag d 22/7 skal vi med kystbåden hjem men vil lige prøve med en lille langline med ca. 40 kroge. Vi får sat linen og prøver så i ventetiden at fiske med stang(en morgentur kun med stang fra kl. 4.30 til ca. 10 ugen i forvejen havde ikke givet resultat). Allerede ved første forsøg fornemmes dybden at være god( ca. 250 m) og efter 10 min mærker jeg noget der kunne være fisk. Et modhug og så ellers hjule ind på kaffemøllen. I starten har jeg ingen fornemmelse af om der er fisk på eller ej. Men efterhånden som jeg kommer længere op i vandet med tacklet kan jeg mærke der er noget der trækker den anden vej. Og efter noget der Fornemmes som meget lang tid kan Cedde gaffe en hellefisk på små 5 kg - sådan drenge!
Kort efter fanger han også en noget mindre fisk så vi er begge tilfredse.
Kl. er 1½ og nu er det tid til langlinen. Den føles meget tung og efterhånden bliver den næsten umulig at hale ind. Da selve hovedlinen dukker op er de første mange kroge blanke, men for at få line ind må vi binde den til båden, sejle lidt og så hive ind. Ikke helt ufarligt at hive ind med alle disse 6/0 kroge dinglende. Efter ca. 20 kroge er der fisk på hver efterfølgende. Pludselig dukker en anden line op med en halvt fordærvet hellefisk på en af krogene. Åbenbart en mistet line der stadig fisker på bunden. Den får vi fri men kan stadig kun meget møjsommelig få vores line ind. Da der kort tid efter dukker endnu en line op der sidder uhjælpelig fast i vores bliver vi på grund af tiden nød til at kappe vores og komme hjem, men baljen fik vi fyldt.

Hvad der ikke var af forskellige arter eller store fisk i Ilulissat blev helt klart opvejet af den kolossale mængde af hellefisk. Og så siger de at fiskeriet er gået meget tilbage - før i tiden var fiskene større og mere talrige